På trods af min generelle passion for læsning, så er det lang tid siden, jeg har læst en bog, der greb fast i mig, som Søsterskriftet gjorde. Hvis man er i tvivl, om man skal læse Majbritt Maria Nielsens bog, så bare start med at læse forordet, det var her, forfatteren greb mig.
Det er længe siden, jeg har grint så meget over en bog, og jeg har næsten læst hele molevitten højt for min kæreste, fordi der var så mange sjove fraser og interessante historier, han bare måtte høre. Han var da også meget nysgerrig i starten af min læsning, når jeg hylede af grin ovre i sofaen, men han vænnede sig hurtigt til, at det bare var baggrundsstøj, når jeg læste Søsterskriftet.
I Søsterskriftet kommer forfatteren med tematiserede råd, hvor hun rådgiver kvinder gennem oplevelser hun – eller andre kvinder i hendes omgangskreds – har haft. Bogen har et selvbiografisk vibe pga. alle de blottende fortællinger, Nielsen kommer med. Det gør læsningen meget følsom både på den humoristiske måde, men sandelig også på den bævrende-underlæbe-måde.
Nielsen har en lige-ud-af-posen personlighed, der skriver, hvad hun tænker. Hun har et skarpt, men letlæseligt sprog med så meget attitude, at det fik mig til at føle, jeg læste en lydbog. Skrivestilen er lige på og hårdt, og der bliver fortalt om tissekoner, nuggets og bøvede mænd.
Det er dog ikke én stor komediebog. Det tog kun Majbritt fem sider for at få mig til at fælde en tåre i S-toget. Meget akavet for manden overfor mig. Bogen er nemlig også enormt ærlig om de hårde tider, forfatteren er gået igennem med mobning, seksuel krænkelse på nettet samt en tidligere spiseforstyrrelse. Hårde emner som bliver blottet for læseren. Der var ikke noget at sige til, at jeg følte mig meget tæt knyttet til Majbritt, efter at have læst sidste side af hendes bog.
Det er forkert at kalde værket en selvhjælpsbog. Det er, som titlen hinter til, en bog med søsterlige råd, og det føles som om, man er ude og få en kop øl med en veninde. Og det er søsterlige råd – det er ikke mor, der fortæller dig, hvor god du er.
”Du har allerede regnet ud, at Søsterskriftet ikke er ét langt afladsbrev for kvinder, og at den her bog ikke synes, at mænd bare er nogle svin, og at kvinder bare er perfekte gudinder.”
Nielsens råd til kvinder indeholder ros og verbale øretæver.
Forfatteren havde vildt mange sjove og fede budskaber igennem hele bogen. Som en stræbende gymnasieelev sad jeg ivrigt og nikkede med på mange af hendes historier og pointer. Min yndlings pointe handlede om, hvordan vi skal have lov til at dyrke vores følelser, når vi er blevet dumpet eller fyret i stedet for at poste en masse fake news på de sociale medier. Nielsen beskriver det sunde ved dårlige oplevelser på en fed måde:
”Det skaber karakter at blive forladt, at blive knust og ødelagt … Vi bliver også mere interessante og lækre for andre mennesker, hvis vi har et hak i tuden … sjovere at drikke en øl med.”
Forfatteren er også rigtig god til at forklare sine pointer på en meget fantasifuld måde. I Søsterskriftet er din personlighed og din interesse puslespilsbrikker, som man skal passe på, man ikke mister, hjertesorger er regninger, man skal huske at betale inden den næste fyr, og Borgerservice er Borgerfrustreringscentret.
Majbritt er også en af de kloge forfattere, der har fået et fedt cover på sin bog. Jeg kender flere bogelskere, der ville savle over det, og sikkert købe bogen blot for at have dette pragteksemplar i deres hjemme-bibliotek. Jeg vil dog stærkt anbefale at de lige giver bogen et forsøg, fordi jeg vil vove at påstå, at man vil få svært ved at stille den tilbage på hylden.
Jeg har allerede anbefalet den til alle kvinder i mit netværk, så nu anbefaler jeg den også til dig kære læser, eller måske skulle jeg sige søster.
Søsterskriftet får 6/6 stjerner
