Forsoning af Aydin Soei – Lydbog

Wow. Dette var min første tanke, efter den sidste lydfil endte. Dette er en af de første lydbøger, jeg har ”læst”, og jeg er helt høj på oplevelsen. Som jeg skrev i sidste anmeldelse, da jeg anmeldte Omar – og de andre, er jeg blevet ret stor fan af forfatteren Aydin Soei. Jeg blev derfor positivt overrasket, da jeg fandt ud af, at forfatteren selv læser sin bog, Forsoning, op.

Forsoning er forfatterens egen samt hans mors historie. Man følger moren, Farideh fra da hun mødte Aydins far i deres hjemland Iran og hele deres rejse til Københavns vestegn, hvor de bosætter sig. Derudover følger man Aydins opvækst, hvor der er fokus på farens voksende voldelige adfærd, der ender med et drab, som resulterer i farens udvisning fra Danmark.
Hele historien er fortalt til forfatterens søn, og forfatteren lukker også læseren ind i hans liv i nutiden. Her fortæller han om sin nye rolle som far samt om kæresteproblemer med barnets mor.

Det er en ordentlig basse af en bog, Seoi har fået skrevet sig, men jeg har slugt den råt. Den var bare så fed. På den ene side er denne bog vildt sociologisk informativ, da den berør iransk kultur og politik, indvandring og integration i Danmark, voldelige ægteskaber, racisme – jamen jeg kunne blive ved. På den anden side har den et virvar af følelseselementer: gys, spænding, sorg og kærlighed. Det er en bog, der har fået mig til at gispe i bussen samtidig med, at den har lært mig enormt meget. Jeg tror, det er meget godt, jeg er blevet færdig, da jeg tror mine venner, familie og kolleger er blevet godt trætte af at høre om den.

At skulle fortælle om min yndlingsdel af bogen føles lidt som at skulle vælge en yndlingskarakter i Game of Thrones (ja, jeg er blevet en af dem – giv min kæreste skylden). Jeg har prøvet at indskærpe alle mine yndlingsting ved bogen ned til tre punkter.

Nummer et er min yndlingskarakter: Aydin’s mor, Farideh. Der er ingen tvivl om, at hun fra start til slut er en karakter, jeg aldrig keder mig ved. Hun er bare indbegrebet af girl power. Hendes selvstændighed, da hun vælger at gifte sig uden sine forældres samtykke, hendes mod da hun sammen med sin mand og Aydin som barn flygter fra Iran til Sovjet og hendes arbejdsomhed i Sovjet og Danmark.

” Kæmp for alt, hvad du har kært;
dø, om så det gælder,
da er livet ej så svært,
døden ikke heller. ”

Dette er min fars yndlingsvers, og det var et vers, jeg fik i hovedet flere gange, når jeg tænkte på Aydins mor. En af de sejeste ting hun gør (og der er mange eksempler at vælge imellem) er da hun vil fortsætte sin uddannelse i Danmark.

”Først fandt jeg ud af at jeg ikke kunne bygge videre på min uddannelse som fysiker, fordi den ikke andekendtes i det danske uddannelsessystem. Dernæst at jeg heller ikke måtte starte forfra på en ny Bachelor, fordi min gymnasieuddannelse fra Iran ikke gav adgang til det danske universitetssystem. Og så viste det sig, at jeg heller ikke måtte starte på en gymnasieuddannelse, før jeg havde bestået folkeskolens afgangsprøver.”

Det er svært at vide 100%, hvad jeg selv havde gjort, men hvis jeg havde stået med en næsten færdiggjort BA uddannelse og fik af vide, at jeg skulle starte helt forfra med 9. klasseeksamen, så havde jeg nok givet hende fra kommunen fingeren og skredet. Det var ikke Aydins mors approach. Næh nej. På trods af et allerede stort ansvar som mor til to og kone til en mand, der ikke hjælper til derhjemme, så påtager hun sig lige yderligere ansvaret som studerende. I love it. Det er en kvinde, jeg ikke kan lade være med at se op til.

Den næste yndlingsting har jeg både ris og ros til: de skiftende synsvinkler. Jeg er altid imponeret, når man formår at lave mere end to synsvinkler, der alle er lige spændende. Man sidder ikke og springer i kapitlerne, når historien går fra Aydin som lille til Faridehs synsvinkel og så til Aydins synsvinkel som voksen. Niks. Jeg ville høre om det hele. Min kritik til dette er dog, at jeg selv oplevede lidt forvirring, når der kom en ny synsvinkel, da jeg var usikker på hvem der snakkede. Var det lille Aydin, voksen Aydin eller hans mor? Nu har jeg ”læst” bogen som lydbog, så jeg kan ikke sige, om den samme forvirring opstår, når man rent faktisk læser bogen.

Den sidste af mine yndlingsting er nok den vigtigste: kulturforståelse. Specielt via Faridehs synsvinkel får man et kæmpe indblik ind i Iransk kultur og politik, og jeg lærte simpelthen så meget af det. Jeg tror mange danskere har en minimal viden om Iran andet end de korte indslag, man får i TV2 NEWS. Jeg synes, denne bog er specielt vigtig, fordi man får en insiders syn på Iran. Farideh giver os et indblik i vigtigheden i familiens kærlighed og ære, vigtigheden ved uddannelse for at få status samt folks forskellige politiske overbevisninger.

Du undrer dig sikkert over, at jeg ikke har inkluderet farens mord og udvisning fra Danmark som en af mine yndlingsdele, da det ude fra nok lyder som det mest spændende ved bogen. Personligt synes jeg dog, at det er alle de ting, der sker op til og ved siden af mordet, som fanger mest. Aydin og hans mors historier samt følelser vedrørende mordet var langt mere interessante at høre om.

Jeg har mange flere ting, jeg kunne sige, men jeg synes personligt selv, at folk skal opleve det. Jeg kan stærkt anbefale bogen, men også lydbogen, hvor forfatteren selv har læst alle siderne op.

Forsoning får 6/6 stjerner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *