Throne of Glass af Sarah J. Mass

”Mer’!” Det var min første tanke, så snart jeg lukkede bogen i. Det bedste ved Throne of Glass er, at det er en saga med syv bøger inklusivt en prequal, så nummer to bog er allerede placeret på natbordet.

Romanen er skrevet af den amerikanske forfatter Sarah j. Maas i 2012, hvor vi følger den 18-årige lejemorder Celaena Sardothien. Celaena er smuk, klog og dødsens farlig. Hun er kendt som den bedste lejemorder og var fejlfri i sit felt, lige indtil hun blev fanget. I fangelejren Endovier afsoner hun en livstidsdom for sine forbrydelser, en dom der er udstedt af landets tyranske konge. Men efter et år i fangenskab, får Celaena et tilbud fra kronprinsen, Dorian, som hun ikke kan sige nej til: sin frihed. Der er dog et stort men. Hun skal arbejde som kongens personlige lejemorder, men før hun overhovedet får muligheden for det, skal hun deltage i en farlig turnering, hvor hun skal konkurrere med landets dygtigste tyve og forbrydere i en kamp til døden.

Okay, jeg bliver nødt til at indrømme min barnlighed og fortælle, at jeg selvfølgelig kom til at grine af forfatterens efternavn, da det jo er mås på dansk. Godt. Så er det ude af vejen, og så kan jeg fortsætte med anmeldelsen.

Jeg kan simpelthen ikke skjule den kæmpe glæde, jeg havde ved at læse dette mesterværk af en fantasy roman. Det var faktisk en roman, min veninde anbefalede for lang tid siden, men jeg har først lige fået den læst. Jeg læste den i små bidder, da jeg prøvede at få den til at holde så længe som muligt, indtil jeg så googler den, og så at det jo var en saga. Derefter inhalerede jeg bogen, så jeg kunne komme videre i rækken.

Maas Holder et hurtigt tempo hele vejen igennem bogen, der skaber en konstant spændingsfølelse uden at forvirre læseren. Throne of Glass er en action-packed fortælling, der ofte skifter scene, karakter og tid. Mass gør det dog på en meget ligefrem måde, så man hele tiden kan følge med, dog ofte med en forhøjet puls.

Celaena er nok en af mine yndlingskarakterer fra alle de bøger, jeg har læst. Hun jo bare en badass, der får tingene gjort uden at være bange for at konkurrere mod the men’s club. Maas undgår ret meget at skrive Celaena’s tanker ned, men viser dem i stedet i form af kropssprog, handlinger og dialog. Som læser oplever man hende i stedet for at få direkte serveret, hvad hun tænker. Celaena er en karakter, jeg på den ene side kan spejle mig i, og samtidigt ser jeg enormt meget op til hende. Mit yndlingstræk i hende er den store selvtillid, hun har til sig selv. Granted – hun er selvsikker, fordi hun ved hun er en skide god lejemorder (ikke ligefrem en profession, der står på karrierelisten for mit vedkommende), jeg kan dog spejle mig i hendes vedholdenhed eller måske endnu mere hendes stædighed. Celaena har dog også en sårbarhed, der bliver vist flere gange i forbindelse med hendes opvækst, men jeg elskede, hvordan vi allerede fik det at se i Endovior.

”When she woke every morning, she repeated the same words: I will not be afraid. For a year, those words had meant the difference between breaking and bending; they had kept her from shattering in the darkness of the mines.”

Her viser hun sin mere menneskelighed i stedet for endnu en kliché type så som James Bond eller Captain America, der handler helt uden frygt og sårbarhed. Don’t get me wrong, de to karakterer er skønne, men det er rart at se noget helt anderledes i Celaena.

Jeg var også glad for den lille smule kærlighed, der foregik i historien. Det er ikke noget, der bliver fokuseret vildt meget på, og der er meget, der ikke bliver udforsket og forklaret, hvilket kun styrker læserens nysgerrighed. Jeg værdsatte også, hvordan det i langt højere grad var Dorian (kronprinsen), der agerer som sexsymbol i stedet for Celaena, selvom hun selvfølgelig beskrives som smuk. Okay måske en spoiler alert, måske ikke. Jeg er jo mere team Chaol, selvom jeg ikke ved, om dette overhovedet bliver aktuelt. Nu må vi se.

Nå ja det er selvfølgelig relevant at sige, at jeg har læst romanen på engelsk, så jeg kan ikke udtale mig, om den er ligeså god på dansk.

Jamen, som I nok kan se, så har jeg intet negativt at sige om denne skønne roman, så I kan nok selv gætte den score, jeg giver den første bog i rækken af denne serie. Så må vi se, om to’eren kan klare sig ligeså godt. Fingers crossed.

Throne of Glass får 6/6 stjerner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *