The Girls with All the Gifts af M.R. Carey

Okay, den her bog var noget af et projekt, der tog mig et år at komme igennem. Det var ikke fordi, bogen ikke var god, den var fed, men i et forsøg på at få min kæreste til at elske bøger, valgte jeg at læse den højt for ham. Jeps, jeg er selverklæret bog-pusher. Gud hvor tog det lang tid, men han elskede den. Det var ham, der begyndte at sige ”Skat? Vil du læse et kapitel mere?” På trods af hyggen og entusiasmen, tog det alligevel laaang tid at læse den, men jeg har allerede bestilt vores næste projekt. Så må vi se om den tager ligeså lang tid. Jeg anmelder den engelske version, men jeg ved, man også kan købe den på dansk.

The Girls with All the Gifts af M.R. Carey handler om pigen Melanie. Melanie sidder i sin celle hver dag indtil militærmænd åbner endes celle og forsigtigt skubber hende ind i et klasselokale med andre børn ligesom hende. I klasselokalet bliver de undervist i forskellige fag af forskellige lærere, efterfølgende får de en smagsløgs grød som næring og nogle gang bliver de lukket ind i et rum, hvor de bliver baddet i en slags røgsky. Alle tidspunkter af døgnet sidder Melanie spændt fast i en kørestol i metal, hvor hendes ben og arme er spændt fast, og så har hun mundkurv på. Men hvorfor alt den sikkerhed? Det er fordi, Melanie er en zombie. Dr. Caldwell, som arbejder på militærbasen aka Melanies hjem, søger aktivt efter en kur mod den zombieepidemi, der har smittet store dele af menneskeheden. Melanie er måske svaret på problemet.

Min kæreste er på ingen måde en bogorm. I vores reol har jeg samlet alle hans bøger og der er fem, hvor to af dem er fra hans studie. Jeg elsker selv at læse, og jeg ønskede, at han skulle få samme glæde ved bøger, som jeg selv gør. Først prøvede jeg at vise ham nogle af alle mine fede bøger. Det virkede på ingen måde. Dernæst gav jeg ham n bog, som han selv havde snakket om Liars Poker. Den læste han 36 sider i før han gik død. Så foreslog jeg lydbøger. Det blev der nikket til, men så var det ligesom også det. Endligt så jeg ved et tilfælde traileren til filmatiseringen af The Girls with All the Gifts, og huskede at jeg havde køt den for lang tid siden. Jeg vidste traileren til Mathias, og da han sagde, den så fed ud, så sagde jeg ”så lad os læse den skat”. I’m sneaky, I know.

Forfatteren er enormt god til at skifte mellem forskellige synsvinkler, ud man bliver forvirret som læser. Selvom han altid indikerer med navn, hvem der snakker, så tuner læseren sig lynhurtigt ind på hvem det er ud fra karakterens personlighed, sprog og point of view. Bogen skifter mellem mellem Melanie, Miss Justineau, Dr Caldwell, Sr parks og Gallagher. Det er forskelligt, hvem der for mest ”taletid” i bogen, men jeg kunne helt sikkert bedst lide det fra Sr Parks point of view. Han er bare sådan en off karakter, som man både hader og elsker. Han agerer i det hele taget som en douche, men han handler uselvisk og hele tiden for the greater good.

Melanie er en enormt interessant karakter. Hun er bogens centrum og hovedperson, men der er så meget mystik omkring hende, de meget langsomt bliver vist for læseren. Som karakter er hun det man ville kalde en oxymoron. På den ene side er hun en lille uskyldig pige, men hun er jo underkastet den her virus, der gør hende til en dræbermaskine. Det er interessant at følge hende, når hun er i beast mode.

Jeg kan dog ikke give M.J. Carey’s roman topkarakter. De gange, hvor synsvinklen skifter over til Dr. Caldwell bliver sproget for avanceret. Jeg kan godt forstå, at hun selvfølgelig er videnskabsmand osv., men jeg synes det blev for meget, og ofte sad jeg bare og mumlede mig igennem det, da hverken mig eller min kæreste forstod, hvad der ellers blev sagt.

”Caldwell would have expected the hungry pathogen to be better adapted. She would have expected Ophiocordyceps to manipulate the cells of the host’s hypothalamus more skillfully suppressing the hunger drive after the first few bites … ”

Jeg ved ikke, om du forstår, hvad der står, men det gør jeg i hvert fald ikke. Jeg fandt en bestemt måde at udtale Ophiocordyceps, men jeg ved reelt ikke, om det er sådan man siger det. Det var ikke fordi, kapitlerne fra Dr Caldwell’s point of view var dårlige. Hun er en fed karakter, der har et koldt og kynisk syn på tingene, men som jo i sidste ende, prøver at redde menneskeheden, sproget kunne dog godt have været mere almindelig menneskeagtigt.

Jeg synes også, bogen blev lidt for lang i forhold til, at der ikke skete noget i en stor periode af den sidste halvdel af bogen. Jeg prøver virkelig ikke at spoile, til dem der ikke har læst den, men der er ret mange gentagelser og venteperioder i teamet ”overlevelsestur”.

The Girl with All the Gifts får 4/6 stjerner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *