Divergent af Veronica Roth

Jeg oplevede Divergent første gang på TV, og jeg syntes faktisk, den var ret fed (min mening om 2’eren og 3’eren var dog ikke ligeså excited). Da jeg så bogen i Arnold Busck, købte jeg den altså.

Veronica Roths Divergent er en science fiction roman, der har et coming-of-age tema, men som også fokuserer på et samfund, hvor folk, der afviger fra samfundets normer, bliver straffet.
I en postapokalyptisk verden i fremtiden lever 16-årige Tris. Hun lever i et samfundet, der er opdelt i fem fraktioner alle med forskellige normer – som består af: Puritanerne, Sanddru, Pacifisterne, Intelligentsia og Skytsenglene. I denne verden skal man som 16-årig vælge en fraktion, og dette betyder enten, at hun skal sige farvel til sin familie eller sige farvel til, hvad hun står for.

Det er en vildt interessant idé Roth har haft med at opdele denne verden i fraktioner baseret på holdninger og overbevisninger. Det er nogle sjove karakterer, man møder fra hver fraktion, der viser de ”unoder” deres fraktion har givet dem. For eksempel at Trish ikke er vandt til at måtte se sig selv i spejlet, da Puritanerne ikke tror på forfængelighed. Det er også sjovt at møde Trishs ven Christina, der er vokset op som Sanddru, hun er derfor ikke vandt til at lyve, så hun er enormt bramfri som person.

Trish er en skøn hovedperson, der ligesom så mange andre er i tvivl om hendes egen identitet og med hvad hun skal i livet. Hun er samtidigt en rebel, der tør betvivle systemet og de autoritære roller, selvom det kan give hende problemer. Hendes hunger efter at passe ind bliver hele tiden ikke opfyldt i takt med, at hun altså bare er anderledes end dem omkring hende. Igennem roman en, lærer hun at håndtere denne rolle, og efterhånden ser hun den positive side af hendes afvigende personlighed.

Jeg var enormt imponeret over, hvor meget filmen og bogen mindede om hinanden. Filmen har virkeligt formået at være tro mod den verden, som Veronica Roth har skabt. Jeg blev overrasket over, hvor lidt ”ekstra-materiale” der var i bogen. Som regel, når jeg læser en bog efter at have set filmen, så åbner historien sig endnu mere op, og det var ikke rigtigt tilfældet denne gang. Meget få gange var der en ekstra scene her og der i bogen, men ellers var det præcis det samme, der skete i bogen som i filmen. Det er jo på sin vis ret imponerende, men jeg var lidt skuffet som læser, da jeg havde håbet på, at der var lidt mere kød på bogen.

Romanen er meget letlæselig med et flydende sprog, hvor man bare bladrer igennem siderne. Det var faktisk rart at læse en så nem ungdomsroman, hvor plottet og karaktererne er skide gode, og de holder læseren stimuleret hele vejen igennem. Det er uden tvivl ikke et mesterværk, men jeg synes stadigt, den holder. 

Divergent får 4/6 stjerner.   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *