Black and Blue af Anna Quindlen

Titlen er ret afslørende for hvad omdrejningspunktet er for Quindlens roman. Den handler altså ikke om en malebog, men den handler heller ikke kun om hustruvold.

Black and Blue af Anna Quindlen handler om Fran Benedetto, som har gemt de blå mærker i et 18 års ægteskab til sin man Bobby, som er politimand. Det har hun dog besluttet sig for skal være slut, og får hjælp til at skifte identitet, og slutte alt kontakt med sit gamle liv for at flytte tværs over USA fra Brooklyn til Florida med sin søn Robert. Men Bobby har altid sagt til hende, at han aldrig vil lade hende gå, så hun ved godt, det kun er et spørgsmål om tid før han finder dem.

Vi starter historien med at Fran forlader sit gamle liv, og så fortsætter historien med at Fran eller Beth, som hun kommer til at hede, kontinuerligt kigger sig over skulderen og erindrer sit gamle liv. Personligt synes jeg, bogen er rigtigt godt skrevet, men den taber mig dog med dette valg om at holde meget af historien i datid, hvor Fran tænker tilbage på noget der skete i hendes gamle liv. Nogle gange fungerede det, men flere gang fangede jeg mig selv falde i staver, når jeg blev tvunget tilbage i fortiden.

Quindlen er dog rigtig god til at at skabe en dyster stemning i store dele af romanen.

“Then Bobby looked at my face, looked at it good, looked at it with a cold, cold look that he, for all the things he’d done to me, had never given me before. And like he’d been rehearsing it he said, real quiet, ‘What are you gonna do, Fran? Call the cops?’”

Det her afsnit fik mig helt ærligt til at gispe højlydt. Godt jeg sad derhjemme, da jeg læste det. Fran sidder på det tidspunkt med et fjæs som Quasimodo efter Bobby har smadret hende søndre og sammen, og det statement er så klamt, da han jo misbruger sin egen autoritet som betjent. Dette og mange flere fortællinger fik det til at gyse i mig, men fortællingen handler om meget mere end gys og uhygge. Den handler i stor grad om en mors fornyede forhold med sin søn. Fran har taget Robert væk fra sit hjem og væk fra sin far. Selvom Robert har hørt Bobby tæve sin mor har hans unge hjerne slet ikke forståelse for, hvad der egentligt er foregået, og han elsker derfor stadigt sin far og savner ham efter de flytter. Fran og Bobbys forhold er virkelig en smuk del af bogen, som er så fyldt med modstand og kærlighed, at man ikke kan gøre andet end at holde af dem begge.

Black and Blue handler også i stor grad om Frans egen personlige rejse.

”I remember Bobby telling me about two cops he knew in missing persons, and how they’d gone looking for an English teacher from Queens, happy family man with a new car and a nice lawn, who just went missing one day. Two years later they found him in Australia, teaching English: he had a nice lawn and a new car and a wife named Shelley, which had been the name of the wife he’d had before.”

Hun sammenligner sig med ham her gutten, fordi hun på mange måder er endt det samme sted som hun startede. Den organisation, der har hjulpet hende til at flygte fra Bobby kontrollerer rigtigt meget hendes handlinger og generelt hendes liv. Hun vil forlade den kælder, som hun føler Bobby lukkede hende ned i. Frances vil have sin identitet igen eller måske snarere bare have en identitet og en frihed, hun aldrig rigtigt har haft. Men kan hun få en identitet, når hun endnu en gang er i et ”forhold”, hvor hendes beslutninger bliver taget for hende?

På trods af den valgte datids-fortælling synes jeg stadigt, det er en super god bog. Man skal lige vænne sig til den skiftende tid, og det er noget ikke for alle, men den er helt klart stadig værd at læse.

Black and Blue får 4/6 stjerner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *