Den Røde Paraply af Johna Christensen

Jeg har fået bogen fra Forlaget EgoLibris, og den er oversat af Maya Salonin.

Den Røde Paraply er en erindring set gennem Johna Christensens øjne. Johna er seks år gammel, hun har en jødisk mor og en ikke-jødisk dansk far. Johna har gennem det meste af sit liv været vandt til tyske soldater på gaderne, som -trods deres hårde skridt – ikke var blege for at give et stykke slik i ny og næ. Dette ændres dog, da tyskerne øger kontrollen over danskerne, og deres jagt på danske jøder eskalerer i efteråret 1943. Johna skal nu lære at gemme sin jødiske herkomst, og hun lærer også i højere grad, hvordan hun skal gemme sig selv i mørke ubehagelige steder, når det banker på døren.

Gennem hele min læsning af denne roman var jeg splittet. På den ene side fangede historien mig fuldstændigt, og på den anden side var der flere stilistiske valg samt fejl i bogen, som rev mig ud af fortællingen.

Grunden til jeg elsker at læse er pga. udtrykket ”at dykke ned i en bog”. Forskellen på at se en film og at læse en bog er, i min optik, at man observerer en historie, når man ser en film, hvorimod man er en del af historien, når man læser en bog. Dette sker selvfølgelig kun hvis bogen fanger én, og det gjorde Johna Christensens historie for mig. Det lette sprog og den flydende beskrivelse af omgivelserne hele vejen igennem historien, dragede mig helt ind. Der er også brugt en masse stednavne på kendte veje, pladser og bygninger i København, og efter seks år som amatør-københavner vidste jeg faktisk hele tiden, hvor i storbyen vi befandt os.  Der var noget ved, måden bogen var skrevet på, som var så dansk, at den flere gange gav mig den samme stemning, som når jeg ser Matador, hvilket var et stort plus.

Historien var i sig selv også noget, der fangede mig. Jeg har efterhånden lært meget om anden verdenskrig, men når det kommer til litteratur har jeg kun læst historier som var sat i Tyskland, og som handlede om tyske jøder. Dét at bogen handlede om de danske jøder var en side af krigen, som jeg egentligt ikke vidste meget om. De enkelte glimt, vi får af modstandsbevægelsens arbejde, øgede uden tvivl intensiteten i bogen, og gav mig kun lyst til at læse videre, da jeg selv har familie, som hjalp til den gang.

Grunden til jeg følte mig splittet, skyldtes specielt forfatterens valg af point of view. Johna starter i forordet med at fortælle, hvordan hun har valgt at berette historien gennem en seksårigs øjne, da det var den alder hun var, dengang hun oplevede historien. Der er mange positive ting ved at vælge at skrive fra et barns point of view. Beskrivelser og billeder kan både blive mere levende og sjove, når det er et barn, som oplever det.

”Da vi nærmede os Carlsbergbryggeriet, hvor far var med til at bygge en ny lagerhal, kunne jeg se de to enorme stenelefanter, som holdt vagt ved indgangen.”

Denne beskrivelse gav mig et smil på læben, da det bare er en rigtig fed beskrivelse af den følelse Carlsberg-elefanterne giver én.

Desværre er der nok endnu flere negative ting ved at skrive fra et barns point of view, end der er positive ting. Min læseroplevelse blev afbrudt, hver gang forfatteren satte sit seksårige point of view på pause, hvilket hun tydeligt gjorde flere gange.

”Langs væggene på førstesalen var der små rum, og det var farmor, der bestemte, hvilke kunder kvinderne i rummene skulle drikke med … Det var først mange år senere, at det gik op for mig, at min farmor bestyrede et værtshus og et bordel.”

Denne passage er et eksempel på, hvordan vi bliver revet ud af historien, fordi forfatteren føler en trang til at forklare sin observation af farmorens værtshus. Dette er ikke blot frustrerende, fordi det giver et brat stop i historien, det er også irriterende for mig som læser, da jeg føler hun fordummer mig. Jeg tror ikke man behøver at pudse studenterbeviset for selv at regne ud, at barnet observerer et bordel i den scene, og var den sidste sætning bare blevet slettet, havde det været en sjov ting, man som læser kunne fundere lidt over.

En imponerende ting, forfatteren formåede at gøre, var at udforme fede karakterer. Alle karaktererne var klare i mit hoved, og de havde alle en interessant personlighed, som uden tvivl var med til at gøre historien så levende, som den var.  Det var interessant at se forskellen på en jødisk og en ikke-religiøs dansk families måde at se tingene på. Johnas forældres forhold er uden tvivl den mest interessante og frustrerende dynamik i bogen. Jeg mener frustrerende som et kompliment, da det giver dig så mange forskellige følelser hele vejen igennem bogen – hvis du har læst bogen, forstår du, hvad jeg mener.

Familiens økonomiske situation var dog et problem for mig, da den virkede uklar og inkonsistent. På den ene side beskrives deres lejlighed som lille, hvor de alle skal dele soveværelse, når Johna skal ned med skraldespanden, er der rotter i den, og de bliver på et tidspunkt nødt til at låne penge fra Johnas farmor. På den anden side har moren en minkfrakke, og de har et badeværelse, der har plads til en hel hest.

Scenen med hesten var nok det, der irriterede mig mest. Ikke fordi det virkede usandsynligt at badeværelset var så stort, men mere fordi de havde et badeværelse i deres lejlighed. Da jeg læste passagen op for min ærkekøbenhavnske far, begyndte han at grine. Jeg har den forståelse, at bortset fra få steder på Østerbro var der slet ikke bygget badeværelser i københavnske lejligheder i gamle dage. Der var lokummer, som bygningen delte. Der var også flere af disse historiske usandsynligheder- man kunne kalde dem alternative facts – hvor man godt kan se, at historien er erindret af en person fra da hun var seks.

Uden at spoile alt for meget vil jeg kort sige, at slutningen var for hurtig, og det virkede som om, den bare skulle skrives færdig.

Trods en noget hård anmeldelse, vil jeg stadigt varmt anbefale Den Røde Paraply. Det er en bog, de fleste vil nyde, og som de kan komme hurtigt igennem. Den har et fedt spin på et populært emne med fede karakterer, man kommer til at holde af.

Den Røde Paraply får 3/6 stjerner

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget EgoLibris. Meninger og holdninger er mine egne. 

 

 

2 Replies to “Den Røde Paraply af Johna Christensen”

  1. Jeg synes, at det er en fantastisk anmeldelse, som giver mig interesse til at læse bogen, selv om anmelder kun giver 3 ud af 6 stjerner. Jeg vil normalt ikke vælge at læse en bog med kun 3 stjerner (ud af 6), men anmelder formår at skabe min interesse. Ja, og fremadrettet vil jeg aldrig nøjes med “at se på stjerner”, for antallet af disse er tilsyneladende ikke nødvendigvis et udtryk for, om en bog er værd at læse.
    Jeg forventer at få læst bogen snarest, og jeg er meget spændt på, hvor stor en underholdningsværdi, den har for mig, og jeg håber selvfølgelig, at jeg efterfølgende kan takke anmelder for at skabe min interesse.

    Venlig hilsen
    Peter

    1. Hej Peter,

      Jeg er så glad for, du har lyst til at læse bogen. Den er også dét værd.
      Jeg håber du vil melde ud, hvad du synes, når du har læst den.

      Kærlig hilsen,

      Julie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *